HVORDAN DU PASSER PÅ DIT MENTALE HELBRED EFTER EN RYGMARVSSKADE
En skade på rygmarven ændrer dit liv drastisk. Lammelse i både arme og ben tvinger dig til at affinde dig med din krop, som ikke længere fungerer som før. Du bliver nødt til at genoverveje, hvordan du går til de daglige aktiviteter, der let tages for givet - hvordan du arbejder, spiser aftensmad, bruger badeværelset og bruger teknologiske apparater som telefon, tablet eller computer. Det er helt normalt at reagere mentalt, når der sker så store omvæltninger i dit liv. Derfor er det meget vigtigt at være opmærksom på og tage hånd om, hvordan du har det.
En undersøgelse viser, at voksne med rygmarvsskader havde en højere forekomst af bl.a. tilpasningsreaktioner, angstlidelser, depressive lidelser, alkohol- og stofmisbrug. En anden undersøgelse viste, at rygmarvsskader fordoblede risikoen for psykiske problemer, idet 8,4 procent af de overlevende med rygmarvsskader oplevede posttraumatisk stresslidelse (PTSD).
De forskellige faser i behandlingen af en rygmarvsskade
At lære at leve med en tetraplegi kan være at sammenligne med at gå igennem en krise. En svensk psykiater Johan Cullberg definerede en krise som:
"Man kan sige, at man befinder sig i en psykisk krise, når man er kommet til et sådant sted i sit liv, at ens tidligere erfaringer og indlærte måder at reagere på ikke er tilstrækkelige til at forstå og mentalt mestre den aktuelle situation."
Cullberg beskrev også en fire-trins model af en traumatisk krise i en af sine bøger:
Chock: At være i chock er en meget følelsesmæssig reaktion, som får en til at handle tilsyneladende irrationelt. Du kan føle dig kølig på ydersiden, men være dybt rystet indeni. Eller man kan have lyst til at græde, grine, skrige osv. Typisk kan det være svært at huske, hvad der er sket bagefter, når man er i chok.
Reaktionen: Nu går du ind i fase 2. Det er her, du langsomt begynder at erkende din nye virkelighed. At blive ramt af virkeligheden kan få dig til at stille spørgsmål om "hvorfor mig", og du kan føle skyld eller bebrejde dig selv eller andre.
Håndtering: De stærke følelser begynder at føles lidt mere tålelige, og nu kan du begynde at bearbejde den traumatiske oplevelse. Du er ved at vænne dig til dit nye liv og begynder at acceptere det, der er sket.
Orientering mod fremtiden: Den sidste fase er den, hvor du begynder at se fremad. Du vil søge nye kontakter, nye interesser, og du vil være i stand til at tale om hændelsen uden at blive overvældet af den.
At være opmærksom på disse naturlige følelser kan hjælpe dig med at håndtere en så traumatisk og livsændrende ting.
Hvad kan jeg gøre for at passe på mit mentale helbred?
Genvinde digital uafhængighed: Mennesker med lammelser i arme og hænder er ofte afhængige af hjælp fra medicinsk personale og pårørende, når de vil surfe på nettet, sende en e-mail eller en sms eller bestille en tid hos lægen. Det kan være frustrerende at være afhængig af andre mennesker, når man skal klare sådanne private opgaver. Derfor kan det føles befriende at finde et digitalt medicinsk udstyr, der kan hjælpe dig med at genvinde din online uafhængighed. Der er mange muligheder, f.eks. forskellige teknologier til øjenbetragtning, talesoftware og mundstokke som TubusOne™.
Livsstilsinterventioner: En sund kost, meditation og sund søvn kan bidrage til at forbedre dit psykologiske velbefindende.
Fritidsinteresser: Måske forhindrer din skade dig i at deltage i aktiviteter, som du plejede at gøre før. Hvis du kunne lide at spille fodbold eller håndbold, kan du prøve at finde andre måder at være involveret i sporten på. Måske kan du være træner, eller måske kan du klare administrative opgaver for det fodboldhold, du plejede at spille for. Du kan også tage dig tid til at finde nye hobbyer. Uanset hvad kan det forbedre dit mentale helbred at have hobbyer i dit liv, som du brænder for, forbedre dit mentale helbred.
Psykoterapi: Terapi handler om at hjælpe folk ud af de svære perioder i livet, og det kan hjælpe dig med at komme videre, når livet gør ondt eller virker meningsløst. Det lærer dig at håndtere dine problemer og giver dig et sikkert rum, hvor du kan få luft.
Støttegrupper: Ingen, ikke engang dine venner eller familie, ved, hvordan det er at få en rygmarvsskade og håndtere følgerne af den. Derfor kan det være nyttigt at tale om dine kampe med folk, der går igennem nogle af de samme problemer som dig.
